Leder
Rollen som spejderleder
Har du nogensinde overvejet at blive spejderleder og være med til at give nogle børn nogle fantastiske oplevelser og færdigheder? Har du aldrig været spejder og bundet knob, brugt kompas, lavet bål, bygget med rafter – så pyt med det– vi har nogle dygtige, engageret og seje ledere, der kan lære dig op i spejderfaget. Har du været spejder før – uanset korps – så kender du i forvejen til det meste af det vi laver
Det vigtigste er, at du har lyst til at lave fede aktiviteter med børn i alle aldre. Det er også godt, hvis du f.eks. kan lide at være ude, lege sjove lege, sove i telt, finde på, fjolle, gå langt, planlægge, sætte plaster på, og/eller lære fra dig.
Se en video om det at være spejderleder på http://blivleder.dk
Om Brande Gruppe
Brande Gruppe består af ca. 15 ledere nogle har været spejdere før - andre ikke, nogle har selv børn - andre ikke, nogle har job - andre er studerende. Vi er altså en masse forskellige mennesker, som kan en masse forskellige ting, men har det til fælles, at vi elsker det frivillige spejderarbejde og at udvikle Brandes seje børn.
Brande gruppe holder til i Hedehuset beliggende i udkanten af Brande hvor heden starter og hvor der er højt til himlen og fuglene synger. Vi består af ca. 60 medlemmer fordelt på 6 grene. Vi har spejdermøde en gang om ugen.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: http://brandespejderne.dk
Vi tilbyder:
- En masse sjove oplevelser sammen med andre ledere og børn
- Et frivilligt ulønnet lederjob
- En lederuddannelse der også kan bruges i det ”virkelige” erhvervsliv
- Mulighed for at udvikle dig selv og andre
- Ekstra point til dit CV
Forventninger til dig:
- At du har lyst til frivilligt arbejde med børn og unge
- At du har lyst til at give spejderne nogle fede oplevelser
- At du har lyst til at deltage i det ugentlige spejdermøde
- At du har lyst til at deltage i ledermøder og planlægningen af spejderaktiviteter
- At du har lyst til at deltage på weekendture og sommerlejr
- Vi glæder os til at høre fra dig
Kontakt vores gruppeleder for mere information:
Cille Moesgaard 26222370